Dinokeng og aktiviteter omkring Zebra

Error message

Notice: Undefined index: quantity in omega_views_mini_pager() (line 214 of /var/www/soerenrasmussen.com/htdocs/sites/all/themes/omega/omega/includes/omega.theme.inc).
21 Jan 2019
Når vi vil se BIG 5 Fra Zebra Lodges & Conservation, må vi køre en god halv time til Dinokeng Game Reserve, der er det største reservat i området.

 I virkeligheden ligger det tættere på os, men et par farme spærrer den nærmeste vej. Det er et gigantisk udviklingsprojekt, hvor talrige farmere har lagt deres jord ind under samme ledelse på godt og ondt. Godt, fordi det er et ny fristed for Afrikas storvildt, og ondt fordi ejerne af det tidligere farmland ikke kan enes om regler eller oprydning. Desuden kører sydafrikanerne søndagstur i privatbiler i en stor del af området ligesom i de offentlige dele af Kruger. Der er stadig mange rester af gamle gårde og nedhængende ledninger som forringer oplevelsen. Vi har derfor valgt at køre i et mindre privatejet hjørne af parken, der er bedre holdt og lukket for private køretøjer, hvor man kan få sin Big five-oplevelse helt uforstyrret. Vi ligger desuden så tæt på Pretoria og Johannesburg, at vi nemt kan lave udflugter til Soweto-byernes museer, Vortrekker-monumentet samt Pretorias spændende historiske bydel.

En anden spændende men ofte overset seværdighed er The Cradle of Humankind i Sterkfontain en halv times kørsel vest for Pretoria. I områdets talrige kalkstensgrotter har man fundet over en tredjedel af samtlige kendte artefakter fra tidligere menneskearter. Man kan både gå en tur rundt i arealet, komme ind i en del af grotterne og besøge museet, hvor fund og rekonstruktioner af tidlige menneskearter er udstillet. Stedet er i dag på UNESCOs liste over verdensarv.