Hvor kommer pletter og striber fra?

Error message

Notice: Undefined index: quantity in omega_views_mini_pager() (line 214 of /var/www/soerenrasmussen.com/htdocs/sites/all/themes/omega/omega/includes/omega.theme.inc).
5 Feb 2019
Geparden er plettet som leoparden, og den enestående camouflageeffekt iagttages tydeligt, når de ligger i træernes skygge og solens stråler står gennem kronerne så blade og skygger flyder fuldstændigt sammen med pletterne og skjuler dyrenes tilstedeværelse for intetanende byttedyr.

Vi er betaget af naturens forunderlige evne til at skabe den slags camouflageillusioner og betragter dem med en hvis selvfølge, men hvordan er det gået til? Hvordan kan en gylden hud frembringe sorte regelmæssige pletter, eller hvordan kan en hvid hud frembringe sorte striber som hos zebraen?

Mange farvevarianter hos dyr og mennesker skyldes en enkelt og relativ simpel mutation. Hvis farvegenet ændrer sig, må det naturligvis give sig udslag i farveændringer, og derfor forekommer der både hvide og andre spektakulære varianter, men hos de nævnte dyr giver samme hudceller forskellig farve. Hvordan ved nabocellen til en hvid celle, at den skal være sort? De seneste undersøgelser af huskatte og kongegeparden peger på, at farveforskellen skyldes forskellen i udtrykket af et bestemt gen. Et gen, hvis protein trænger ud gennem cellevæggen og samler sig og danner mørke områder. En celle producerer lidt mere af et stof og ændrer farve, men det siger jo stadig ikke noget om, hvordan cellerne finder ud af det. Skyldes det ukendte mekanismer, kommer det udefra f.eks. gennem ægcellens proteiner? Hvad der umiddelbart kan forekomme at være en lille ubetydelig sag om farvepletter, rører i virkeligheden ved hele fundamentet for vores opfattelse af DNA, celler og hele naturen. Vi kender faktisk ikke svaret, men der arbejdes hårdt på det, og når vi en dag ved, hvorfor og hvordan det samme gen kan udtrykkes forskelligt, vil det givetvis være en værdifuld viden, der kan bruges i kampen mod talrige sygdomme.   

Jo mere vi dykker ned i genetikken, desto mere komplekst forekommer livet at være, ikke mindst fordi naturen synes at have mange flere strenge at spille på, end vi umiddelbart erkender. Naturen skaber variation, hvor vi mindst venter det, og den ”driller” os, når vi forsøger at kopiere den.

Når et X-kromosom udskiftes med et Y, medfører det større produktion af hormonet testosteron, der igen fører til udvikling af mandlige kønsdele, større muskler, andre forhold mellem kroppens proteiner og måske også en lidt anderledes hjerne. En sjat ekstra protein udgør hele forskellen mellem han og hun.