Lugten kommer fra talrige blomster fra de såkaldte Silver clusterleaf (Terminalia serica) træer, der er stærkt dominerende i området omkring Ranger Camp. Træernes røde, vingede frø er blevet modne og de ydmyge små, hvide blomster venter på bestøvere, der tiltrækkes af råddenskab som eksempelvis fluer og forskellige natteaktive insekter. Lugten er mest karakteristisk hen under aften gennem hele blomstringsperioden, som nogle synes er lovlig lang. Jeg har efterhånden vænnet mig til naturens lyde og lugte, og betragter dem som en kærkommen ekstra oplevelse, der øger ens forståelse af omgivelserne. I naturen er der kamp om det hele, det kalder vi også naturens dynamik, og modsætningerne skaber i det lange løb udvikling og evolution. Planter og træer har udviklet talrige strategier for at blive bestøvet såsom lugte (nogle taler lidt mere eksotisk om dufte), nektar, sukker og farver.
Selv på kort afstand er Ranger Camp ikke til at få øje på. Den er camoufleret som en militærlejr i junglen, bygget helt ind i det tætte buskads, der ikke levner mulighed for et større overblik, med mindre man ser den fra oven. Trækronerne dækker imidlertid over stier mellem telte og bygninger, og de tækkede tage falder godt ind i landskabet. Udsigten mod den røde Waterberg-bjergkæde i baggrunden er formidabel, ikke mindst når man ser den med en giraf i forgrunden.
Vi overtog campen for en del år siden, men har efterhånden gennemrenoveret alt. Alle værelser/telte er nye og lækre, nogle lidt små endnu, men vi udbygger dem løbende og har sidst tilføjet egentlige familietelte med separat voksen og børneafdeling. Oprindeligt var det en Ranger Camp, hvilket vil sige et sted, hvor man trænede kommende naturguider, så vi valgte at beholde navnet, selvom vi har indrettet den efter samme Honeyguide koncept som flere af vores andre camps. Honeyguide er en afrikansk gøg, der tilsyneladende samarbejder bevidst med mennesker, idet den påkalder sig opmærksomhed gennem lyd og bevægelse, hvorefter den fører den pågældende frem til et bistade. I tidens løb har mange mennesker overalt i Afrika og formentlig også uden for Afrika fulgt den lille fugl til den søde honning og kvitteret med en vokstavle med honning til fuglen. Overleveringen siger, at den der glemmer at dele med fuglen, vil blive ført lige i gabet på en løve næste gang, han forfølger en honningguide. Vi synes ordet Honningguide passer rigtig godt til vores camps koncept, der godt nok ikke fører vores gæster til et bistade, men tilbage til den tid, hvor Karen Blixen tog på safari og boede midt på savannen mellem de såkaldte Big Five og nød den sydlige stjernehimmel i lejrbålets skær, mens løver og hyæner jagtede ude i mørket.
