Løberne er begyndt at varme op iført store trøjer og plastikposer, mens vi afventer solen og startskuddet kl. 08.00. Omkring en halv time før start lysner det i horisonten, og solen begynder så småt at kravle henover de forrevne klipper. Opbuddet af politi i bil og på motorcykel forekommer ret voldsomt i forhold til den fredsommelige begivenhed, der primært udspiller sig i de tidligste morgentimer, før Spanien vågner et godt stykke op ad formiddagen.
Vi havde i samarbejde med bryggeriet med speciale i verdens bedste øl, Mikeller, besluttet at lave verdens hurtigste maraton og finde nogle løbere, der kunne slå verdensrekorden – hvis ruten nu også var hurtig nok – og måske nå under de magiske to timer. Opgaven var altså at finde en rute, der kan bære løberne frem, hvilket er nogenlunde det modsatte af, hvad vi plejer. Vores løb skal være spektakulære, og så svære, at ingen rigtigt gider kære sig om tiden (det gør de fleste af os nu nok alligevel – hvem vil lukke og slukke?). Vi besluttede derfor at finde en rute, der hovedsageligt gik nedad, vel vidende, at det syrer lårbasserne, men man kan jo træne til det. Først gik turen til Hawaii, der har flere meget spektakulære ruter på deres smukke vulkaner, men efter en studietur og et hav af mail stod det klart, at der ikke var nogen på Hawaii, der gad beskæftige sig med os, hvorefter vi rettede blikket mod Spanien, der har masser af gode muligheder. I sidste ende valgte vi Sierra Nevada og Granada på grund af de fantastiske historiske seværdigheder, som eksempelvis Alhambra, og den spektakulære bjergrute fra toppen af Sierra Nevada.
Efter en officiel verdensrekord i papirarbejde blev løbet en realitet. Spanien har lige så mange regler, love og forordninger som Rusland, at ligegyldigt hvad man foretager sig, vil det altid stride mod et eller andet, hvis man graver dyb nok. På den anden side findes den pragmatiske side hurtigt frem, hvis der vindes noget derved.
Starten går, og løberne styrter ned ad bjerget, og de to kenyanere Antony Marina og Julius Karinga, der vandt Københavns maraton for to år siden, lægger sig hurtigt i front. Vi har specielt inviteret 4 eliteløbere, der skal forsøge at sprænge rekorden og gerne nå under de magiske to timer før alle andre. Indtil nu har alle specialforsøg på at nå under to timer slået fejl, men hvorfor sætte ambitionerne lavere? To af de fire løbere fik desværre ikke visum i tide, så vi måtte krydse fingre for de to andre. Desværre fik Karinga problemer efter blot 15 km, og det stod hurtigt klart, at han ikke ville gentage succesen fra København, men ganske overraskende spurtede Marina sig til en fantomtid på halvdistancen, mindre end et minut fra verdensrekorden i halvmaraton, så der var jubel på målstregen.
Desværre slog uret to timer uden skyggen af en løber, men så kom Antony Marina endelig på de sidste 3 runder om pladsen, hvilket blev til et flot 02.09.38, godt nok ingen verdensrekord, men alligevel havde han skåret 13 minutter af sin personlige rekord. Fantastisk godt løbet. Julius Karinga var helt færdig, da han nærmede sig målstregen, men han nægtede at give op, så vi så med ærefrygt, hvordan han humpede sig igennem de sidste runder til en sikker 3. plads.
De fleste løbere fik skåret en gevaldig bid af deres personlige maratonrekord, nogle op mod en halv time, og kunne juble over, at de hermed havde kvalificeret sig til andre spektakulære løb. Vi fik bevist, at vores nye, hurtige løb fungerede, det KAN løbes, det ER hurtigere, men det er nok en god ide at træne specielt til det.
