19 Apr 2019
Der er heldigvis mange mennesker, der har oplevet verdens bedste safari mange forskellige steder, og de har alle ret, for det må være den enkeltes oplevelse, der er afgørende
En del rejsebureauer udbyder tillige verdens bedste safari, om end der tilsyneladende ikke hersker konsensus om den ting.
Jeg stillede mig selv opgaven at sammenligne Tanzania og Sydafrika efter at have besøgt begge lande intensivt inden for få måneder. Desuden har jeg mange, mange måneders safari bag mig i begge lande.
Alle billeder i denne blog fra min sidste tur til Tanzania er jeg uhyre glade for, eller rettere for de situationer som billederne reflekterer. De første fire billeder illustrerer den klassiske ådsels-scene. I nattens løb har rovdyr – formentlig løver - dræb et dyr, her en zebra, og dagen gennem besøges kadaveret af alskens ådselsædere, specielt gribbe og hyæner, men tit også af andre fugle og pattedyr. Det er et sandt mylder, hvor alle slås mod alle for at komme til fadet. Ikke mindre end 4 forskellige gribbearter fandt frem til dette kadaver. Man kan selvfølgelig diskutere underholdningsværdien, men dette er nu engang ren natur – sådan foregår det, og sådan skal det foregå, hvilket jeg gerne pointerer, fordi denne scene er en sjældenhed i Sydafrikas Kruger national park, hvor krybskytteriet på netop gribbe, har reduceret disse scenerier (se min blog fra Sydafrika januar 2019). Det samme gælder til en vis grad de store rovfugle (f), sekretærfugle og andre store fugle som disse smukke storke (g).
Selvom Kruger er Afrikas ældste nationalpark, og at den i modsætning til mange andre vildtområder aldrig har været opdyrket, er den i langt højere grad præget af den omgivende civilisation end mange af Tanzanias naturområder. Selvom det fortsat er muligt at have store oplevelser i Kruger, er især den sydlige del omkring Hazyview og Poul Kruger gate samt Malelane temmelig stærkt befærdet og herunder af bybiler, hvilket jo reducerer charmen en del. Så når det drejer sig om store, øde vidder, forholdsvist upåvirket af den moderne civilisation vinder Tanzania. Bagsiden er dog, at den helt fantastiske Tanzaniasafari er en pebret affære, og det er svært at få øje på genvejene. Er midlerne ubegrænsede, har man mulighed for nogle af de mest enestående oplevelser i Tanzania herunder i fjerne og utilgængelige parker som Katavi og Mahale, hvor man må flyve privat charter, skal økonomien imidlertid tages med i betragtning, så stiller sagen sig noget anderledes. Her har Sydafrika nogle helt andre muligheder, fordi prisniveauet og parkafgifterne er betydeligt lavere end i alle andre Afrikanske safarilande, infrastrukturen er langt bedre og safariområderne mere tilgængelige.
Hvis man ønsker at se Afrikas storvildt symboliseret af de såkaldte Big Five til verdens laveste pris, er Albatros to camps i Manyeleti det bedste bud, der overhovedet findes. I de sidste mange år har jeg ikke hørt om nogen, der ikke har set såvel næsehorn, leopard, elefant, løve og bøffel samt meget andet på en Albatros safari. Jeg tror fuldt og fast på, at vi her har fat i noget helt unikt, som ingen andre kan gøre efter. Og det skriver jeg vel vidende, at der findes tusindvis af vidner, der nok skal give lyd fra sig, hvis jeg ikke har ret.
Det vil være helt naturligt at søge en logisk forklaring på, hvorfor det forholder sig som beskrevet. Det første er området Manyeleti, som er et afskåret hjørne af Kruger, hvortil der ikke er adgang fra Krugersiden. Kun vildtet kan vandre ind i dette fredelige område med ganske få camps og permanent vand, hvilket er årsagen til områdets særlige vildtrigdom. Det andet er Albatros særlige koncept. Her kommer kun Albatros grupper på planlagte rejser, der fylder de to små camps. Ingen individuelt rejsende får lov til at blokere vores camps, så de står halvtomme i dagevis.
