23 Aug 2014
Hvem tager til Nordpolen og hvorfor?
Vi var 108 deltagere fra 22 nationer med største delegationer i rækkefølge fra Kina, Japan, Indien, Australien samt Canada og USA. Det er dygtige, succesfulde mennesker, med super god økonomi,topledere og ofte højtuddannede. Kloge, bevidste mennesker, der ved, hvad de foretager sig. De rejser gerne på luksusture, men indholdet er det vigtigste,og derfor er de yderst afslappede omkring komforten, hvis det ikke kan være anderledes. De elsker ekspeditionslignende rejser, der giver oplevelser udover det sædvanlige. De vil gerne være først, men de økonomiserer også deres rejseliv og sammensætter i reglen mange rejser til en stor. For manges vedkommende er turen til Nordpolen det tredje arktiske kryds på samme rejse og kombineret med eksempelvis Grønland, Nordkap eller Svalbard. Hullerne indimellem fyldes udmed familie- og vennebesøg, samt storbyferie. To til tre måneders sammenlagt rejse er ikke unormalt blandt disse mennesker. Det kræver naturligvis en god økonomi, når man lige skal lægge en halv million på bordet til sine rejseaktiviteter, men mange af deltagerne giver ikke indtryk af at være ekstremt rige, men derimod meget påpasselige med deres surt sammensparede midler, og så hjælper det nok også, at de kommer fra nationer med en noget anden skattepolitik end vi er vant til i Skandinavien. De fleste giver indtryk af, at de måske nok i første omgang følte sig tiltrukket af Nordpolen og den helt unikke rejse, men efterhånden som de satte sig ind i sagen og kom ombord, fyldte den atomdrevne isbryder mere og mere i deres rejseoplevelse. At være ombord på et helt enestående fartøj, verdens største og kraftigste isbryder,opleve dens enorme kræfter, se isen vælte bagud, når skibet pløjer sig frem i isen, blev så stor og integreret del af oplevelsen, at flere, specielt ingeniørerne, ligefrem udtrykte, at skibet var rejsens største oplevelse, og så gør det naturligvis ikke noget, at det længe har været et af russernes tophemmelige projekter direkte underlagt Kreml.
Måltiderne serveres til faste tider,men uden faste pladser, hvilket giver gode muligheder for at cirkulere rundt og tale med de forskellige deltagere.
Mui er tyrkisk og gjorde oprindeligt tjeneste i de tyrkiske militær, hvor han mødte Erin, som var tilknyttet de amerikanske NATO enheder, der tilfældigvis også kunne bruge Mui logistiske evner. De blev gift og gjorde karriere i Washington, hvor Mui endte som to stjernet general i det amerikanske flyvevåben. De var efterhånden blevet trætte af det hektiske, politiske liv i Washington og de benyttede sig derfor af forsvarets yderst gunstige pensionsregler, som tillader en meget tidlig pension. Disse regler er faktisk så gunstige, at man i dag kan opnå en gigantisk stay on bonus. De realiserede alt og flyttede familielivet over i et gigantisk motorhome, registreret i Florida, hvor der ikke opkræves statslig indkomstskat, og de har gjort livet til en lang rejse, enten på det amerikanske kontinent i deres motorhome eller meget lange oversøiske rejser som denne, der både inkluderer et tre ugers besøg hos familien i Tyrkiet og en ekstra uge i Skandnavien. Sidste år var de på flere sammenhængende krydstogter til Østgrønland og Svalbard samt klassiske familiebesøg i Tyrkiet, hvor turen endelig blev hægtet sammen med et positionskrydstogt fra Tyrkiet til Amerika. Hjemme i deres motorhome blogger Erin om rejseoplevelserne på 2toTravel.blogspot.com og 2totravelphaeton.Blogspot.com, hvor man kan finde rig inspiration til egne rejser i tekst, billede og video.
Neville er enkemand og rejser derfor alene, selvom han har en veninde hjemme i Port Macquarie i Australien, hvor har også har en entreprenørvirksomhed. Neville er en typisk selvpensioneret rejsedeltager. Han har stadig sin virksomhed, men har uddelegeret ledelsen til en administrerende direktør, så der bliver mere tid til pleje interesser, rejser og mange udvekslingsstudenter gennem den lokale Rotary klub. De kommer blandt andet fra Danmark, som han derigennem har fået en særlig tilknytning til. Han havde længe gået og tænkt på en rejse til Danmark og ville så kombinere den med en tur med Hurtigruten langs Norges kyst. Men når man er australier og skal en tur om på den anden side af kloden, vil man gerne se noget mere, når man nu alligevel er der. Han surfede lidt rundt på nettet og fandt en beskrivelse af turen til Nordpolen og var ”solgt” på stedet. Han siger med overbevisning i stemmen, at alle hans forventninger er blevet opfyldt, han glæder sig over skibet og den ”åbne bro politik”, der tillader alle deltagere at opholde sig på broen døgnet rundt og følge med i de til tider dramatiske issituationer. Neville har især bemærket ekspeditionsledelsens professionelle håndtering af alle os amatøreventyrere med et utroligt gennemtænkt og detaljeret sikkerhedsapparat. Det kan jeg kun give ham ret i.
Som deltager var Douglas fra Calgarynok den mest bemærkelsesværdige, fordi han aldrig før havde været på et krydstogt. Hvorfor så lige vælge det formentlig mest eksklusive og eksotiske krydstogt i verden? Doug er ”borebisse”, ingeniør og ejer af et ingeniørfirma med speciale i boringer. Han er problemknuseren, man ringer til klokken 4 ommorgenen. Modsat alle os andre bliver han glad, når nogen ringer forkert sent om natten. I lange perioder er han simpelthen forhindret i at rejse, så når han endelig skal ud, skal det være noget helt særligt, og det har han sin kone og "altmuligmand” til at finde ud. Han så turen beskrevet i et rejsemagasin og ret typisk for ham sagde han med det samme: Hvis vi skal på krydstogt, skal det være denne tur. Og sagt med et grin, så er han lidt træt af at høre om alle vennernes enestående rejser uden selv at havde noget at byde ind med, mon ikke han i øjeblikket har med trumfen. Doug er helt igennem ingeniør og fremme i skoene, når der blev talt og studeret teknik ombord. Den atomdrevne isbryder havde tricket ham, men krydstogtet havde han så absolut fået nok af. Det var første og sidste gang. Der sker for lidt, sejles for meget. Det er ikke noget for en mand, der trives bedste med at have travlt.
Costa og Dee er sydafrikanere og Costa er tilmed græsk-cypriot. De er en del af et familiedynasti, der blandt andet ejer nogle shoppingcentre, centralt beliggende i Sydafrika. Familien passer i fælleskab forretningerne og Costa og Dee har altid haft megen tid til at rejse, men ofte kombineres rejserne med familie- og forretningsbesøg i det græske. I mange år var deres foretrukne rejsemåde jordomrejser i egen sejlbåd, men nu er de gået i land, dog ikke mere end at de stadig kan vende tilbage til havet, når rejsen er noget ganske særligt som her. Dee siger, at de i modsætning til de fleste andre deltagere er ret ligeglade med teknikken og atomkraften, der for dem blot er en transport. De reflekterer meget poetisk over det enestående, at være på toppen af jorden og alligevel være den lille brik, de føler ydmygheden.For dem er det også en indre rejse. De har været flere gange i Arktis og Antarktis og pludselig stod de overfor denne enestående mulighed og valgte at gribe den. Rejsen har de sammensat med St. Petersborg, Madrid, Sicilien samt familiebesøg i alt i 6 uger.
Og vi selv? Ja, vi fik også muligheden. Specielt ville jeg gerne se nærmere på forholdene omkring Franz Joseph Land,som jeg gerne vil lave rejser til, med det ser ikke ud til, at det bliver muligt før tidligst i 2017, da det russiske militær åbenbart skal udføre nogle installationer på øerne og vil lukke dem for udlændinge, før de er blevet åbnet. Vi holder øjnene åbne og lader tiden arbejde. Foreløbig må vi ”nøjes”med Svalbard, hvor planen er, at nå helt op til 81 grader nord. Her støder vi med sikkerhed på Nordpolsisen, isbjørne og hvalrosser. Det er det forhenværende grønlandske ”Disko ll”, som Albatros overtager og omdøber til ”Sea Endurance” efter Shackletons gamle skib.To af de tidligere grønlandske skibe, der har sejlet for Arctic Umiaq Line,nemlig ”Disko ll” og ”Ocean Nova” (oprindelig ”Sarpik Ittuk”), anvendes nu udelukkende tilkrydstogt sejlads i polarområderne og de er med deres dobbeltskrog formentlig verdens bedste og sikreste skibe til formålet.
