1 Apr 2019
Efter at jeg i de seneste år har koncentreret mig om at opbygge Albatros’ organisation i Sydafrika, er det skønt at være tilbage i Østafrika af mange forskellige årsager
Mange af mine kollegaer hævder, at safari i Østafrika er meget bedre end Sydafrika, og det har jeg nu også tidligere selv gjort, men er det nu også rigtigt? Og hvordan kan man afgøre det?
Et andet og mere biologisk spørgsmål, jeg også gerne vil kigge på, handler om, hvorvidt naturområderne i Østafrika forekommer lige så pressede af civilisationens nærhed, som det er tilfældet i Sydafrika, hvilket jeg tidligere har beskrevet i årets første blogge.
Endelig vil jeg gerne kigge nærmere på forholdet mellem de meget billige safarier og de ekstremt kostbare. Hvorfor skal man betale 60-70.000 kr. for en rejse, når andre kan nøjes med 20.000? Tanzania er i dag tæt besat af små eksklusive safarilodges, der koster mellem 1.000 og 1.500 amerikanske dollar i døgnet. To-tre nætter koster det samme som en hel rejse fra Danmark, og her bør vi kunne besvare spørgsmålet om, hvad man får for de penge. Jeg skal blandt andet besøge et af disse steder i Mahale National Park, et af de få steder i verden, hvor man kan trekke i regnskoven med erfarne specialister og med stor sandsynlighed komme meget tæt på vildtlevende chimpanser.
Tarangire
Mit første stop er den relativt lille nationalpark, Tarangire, der har altid været en af mine favoritter, men som er noget overset af den store del af turismen, der nøjes med et kort stop på vej til det berømte Serengeti. Når Serengetis store vildtbestande drager nordpå og ender i Kenyas Masai Mara, fyldes Tarangire med emigranter, der går den anden vej og samles om Tarangiraflodens livgivende vand og sumpområder. Fra juni til november står vildtet langt tættere her end i det meste af Serengeti. Nationaparken er dog først og fremmest kendt som en naturlig trækrute for elefanter, der ses i store mængder året rundt. Under dette ophold så jeg med en enkelt undtagelse kun grupper af residerende hanner, der med nogen utålmodighed afventer hunnernes ankomst fra de tilstødende gemakker, men forbavsende mange af slagsen. Tarangire var i det hele taget en fantastisk fugleoplevelse med over 200 arter på få dage, selvom det ikke var en specifik fugletur – og mindst 100 arter flot i kassen. Selv førstedagen, hvor vi kørte igennem parken og ikke måtte forlade vejen, var det befriende at se den ene rovfugl efter den anden, med tanke på min tidligere blog om de meget sparsomme forekomster af store rovfugle i Sydafrika, hvor de simpelthen mangler høje træer at sidde i.
Vi boede i det private Chem Chem Burunge reservat, der ligger tæt ved gaten til Tarangire og mellem Tarangire National park og Manyara Park, hvis gate dog ligger på den anden side af søbredden. Et pragtfuldt vildtområde, der udgør korridoren mellem de to kendte parker, dog uden andre besøgende end de ganske få, der bor på de tre små lodges med i alt 20 værelser. Her er der i modsætning til statsparkerne fri adgang til Manyaras søbred med de titusinde flamingoer og det øvrige rige fugleliv langs bredden, hvor jeg i øvrigt også så den ret sjældne tanzania oryx (Fringe-eared). Vores lodge har 6 værelser i kanvas med alle tænkelige faciliteter og skyhøj service. Prisniveauet i dette område starter ved kr. 10.000 i døgnet – og nej, der er ikke et nul for meget. Hvad man får for prisen er en ekstrem lækker indkvartering midt på savannen, omgivet af vildt, og en dertil hørende fantastisk personlig service samt vidunderlige måltider. Væsentligst er dog de helt eksklusive naturoplevelser, hvor man har sin egen ekspertguide og kan komme helt tæt på stort set alt tænkeligt vildt, uden at se andre mennesker eller køretøjer. En efterhånden meget sjælden oplevelse i Østafrika, hvor vildtvandringen i Serengeti og Masai Mara i reglen skal deles med 100 biler.
Hermed har jeg givet lidt af svaret på spørgsmålet om forskellen på de dyreste og de billigste safarier, noget andet er så, om der er genveje, men det vender jeg tilbage til senere.
Dagens billeder:
Jeg har valgt to fra Chem Chem Tented Camp og to fra solnedgang ved Manyara ved mobilbaren desuden 3 dejlige fuglebilleder, der alle er taget inden for 1 time efter ankomsten til Tarangire National Park, hvor vi kørte hele dagen første dag.
Søren Rasmussen
