5 Mar 2019
Når jeg holder foredrag og viser billeder fra Afrika, mærker jeg engang imellem en anelse skepsis fra publikum, fordi nogle har svært ved at forstå, at man faktisk kan se det, jeg viser, og komme lige så tæt på vildtet.
Selvfølgelig bruger jeg en god telelinse, men afstanden mellem os og vildtet er ofte noget, vildtet selv bestemmer. Vi forsøger altid at holde en hvis afstand af hensyn til vildtet. Hovedreglen er, at vi ikke skal påvirke vildtets adfærd mere end højest nødvendigt.
Her har jeg samlet nogle billeder, der alle stammer fra i år, hvor jeg var på safari med mine børnebørn, som kom rigtigt tæt på det hele.
De første to billeder stammer fra Entabeni, hvor vi holdt helt stille og kiggede på elefanterne inde i buskadset, da de pludselig fik lyst til at komme frit frem og gå direkte mod bilen, der blev passeret på begge sider i en afstand af ca. en centimeter. Jeg måtte have 16 mm vidvinkel frem og så behøvede de absolut ikke at komme tættere på. Det er en ganske voldsom oplevelse, men også ufarlig, fordi vi kender elefanterne, og de kender os. Er de utilfredse, advarer de i reglen flere gange, inden de bliver mere voldsomme.
Vi bliver ved elefanterne. Næste billede er taget på Albatros’ Mantobeni camp i Manyeleti, hvor 50-60 elefanter besøgte vandhullet lige foran lodgen. Der er jo pæn afstand til elefanterne, men billedet er taget med vidvinkel, og se så næste billede, der viser vores observationstårn, hvorfra billedet er taget med lodgen i baggrunden. Elefanterne gik rundt om det spinkle tårn i mere end 30 minutter, hvor ingen turde forlade det. Der skal nok være nogle, der holdt vejret ret længe.
På de næste to billeder kommer vi tæt på forskellige næsehorn. Det første er et hvidt næsehorn, der simpelthen græsser tættere og tættere på, mens det fuldstændigt ignorerer iagttagerne. Det næste er et sort næsehorn, der simpelthen er nysgerrigt, og kommer løbende for at undersøge os nærmere. Lidt usædvanligt for et sort næsehorn, der ofte er noget aggressive.
Undervejs passerer to geparder os. De spankulerer hen over vejen, som om intet er hændt. De kigger ikke engang efter os, men er tydeligvis på jagt, så vi forsøger at følge dem lidt på afstand, indtil de forsvinder i buskadset.
Et løvebillede skal vi også have med. De ligger så tæt ved hjulsporet, at vi må dreje ud til siden for ikke at være for tæt på, til gengæld er de også temmelig ligeglade med os.
Det er ikke så svært at komme tæt på vildtet, det afgørende er, at man opholder sig et sted, hvor der er meget vildt og tilstrækkeligt åbent til, at man kan finde dem. På Albatros Honeyguide camps: Khoka Moya, Mantobeni, Ranger Camp og Wildside, bor man sammen med vildtet, der bogstaveligt talt findes lige uden for ens dør. Det er ikke så almindeligt i Sydafrika, hvor langt de fleste lodges og hoteller ligger udenfor eksempelvis Kruger.
Søren Rasmussen
