Når Det Indiske Ocean bliver rigtigt varmt omkring februar, kan det udløse storme og en orkan i ny og næ. Orkanerne rammer kysten mellem Kenya og Sydafrika gennemsnitligt hvert tiende år. Den sidste ramte Tanzanias sydkyst og Mozambiques nordkyst i 2019, og fortsatte ind i Zimbabwe, og medførte enorme skader alle steder.
Vores båd er ikke meget mere end en forvokset jolle, men med 2 x 115 hestekræfter, så der er godt spark i den. Vi har allerede besluttet ikke at gå ud på det åbne ocean, men vil fiske i kanalen mellem havet og bugten, også kaldet ”The Wash”, fordi tidevand og havstrømme mødes og skummer overfladen. Båden hopper og danser som en korkprop, en anelse besværligt, når man fisker fra rælingen uden stol. Jeg får hurtigt bid, en kingmakrel på en lille meter. Det er længe siden jeg har fisket, så jeg har glemt, hvor nemme de er at hale ind. Middagen og ikke mindst æren er reddet. De lokale fiskere er på vej ud i deres små, spektakulære dhows for at gøres os selskab med deres langlinefiskeri. Lokalt fiskeri er tilladt året rundt i den fredede zone, bortset fra et område på 20 hektar omkring vores lille reservat. Dog må man kun benytte langline fra Nytår til april. Der er skrappe fredningsbestemmelser i øhavet omkring Bazaruto, og de lokale ser gennemgående ud til at overholde dem, men der slås også hårdt ned på tyvefiskeri. Båd og net ryger og den formastelige risikerer at tilbringe det næste halve år bag tremmer. På den ene side er det opmuntrende, at et uland har overskud til at håndhæve den slags, men på den anden side har regeringen tilladt Kina 260 trawlere langs kysten, og de er nu er godt i gang med at tømme Det Indiske Ocean for fisk. Tidligere bekæmpede man de kinesiske fiskere ved at skære trawlet over, og på et tidspunkt tog en gruppe initiativrige borgere selv initiativet til at afhjælpe problemet med Mozambiques manglende flåde, idet de monterede en mortér på en speedbåd. Men efter man fyrede en granat af mod et kinesiske fartøj, blev der svaret igen med maskingevær, og så var den krig slut, dog tilsyneladende uden personskade. I dag bygger Kina veje, lufthavne og anden infrastruktur i landet, og arbejderne bliver hængende, når opgaven er udført, så Kina er godt i gang med sit nykoloniseringsprojekt i Afrika.
Det regner på kysten, men vejret holder på havet. Vi følger ternerne, der følger stimerne, som presses mod overfladen af jagende rovfisk. Millioner af små fisk pisker panisk rundt i overfladen, mens der gøres dybe indhug i stimen både nedenfra og ovenfra. Jeg smider et lille blankt blink ud i malstrømmen – og haps, der er bid – næsten før jeg rammer overfladen. Denne gang går det ikke helt så nemt, og jeg slækker på bremsen, fisken kæmper godt og trækker linen ud 40 – 50 gange, inden jeg får halet den kraftfulde bonito i land. Og bonito, det er den, en muskuløs, velsmagende tun, der både bliver til sushi og bøffer ved spisebordet.
Stormen bliver der ikke noget af, ikke engang frisk vind, men et par kraftige byger holder os på terrassen en halv dag.
