Serengeti må ikke dø

Error message

Notice: Undefined index: quantity in omega_views_mini_pager() (line 214 of /var/www/soerenrasmussen.com/htdocs/sites/all/themes/omega/omega/includes/omega.theme.inc).
16 Apr 2019
Serengeti er utvivlsomt Tanzanias mest berømte nationalpark kendt for de store åbne vidder, hjemstedet for Afrikas største vildtflokke og nogle af de største oplevelser, hvis man kommer på det rette tidspunkt.

I år så jeg imidlertid, hvor svært det er at få tid og sted til at gå op i en højere enhed. De trækkende græsædere ankommer til Serengetis sydlige sletter i november, og årets kalve kommer i sidste halvdel af februar, hvor turiststrømmen også topper. Derfor havde jeg timet min ankomst til de første uger i marts, hvor turiststrømmen er aftaget, og vi kunne have vildtet for os selv. Når gnuerne har kælvet trækker alle rovdyrene sammen om de store flokke, og så plejer der at være rigeligt at se på. De store vildtflokke var imidlertid vendt rundt, og stod godt inde i Ngorongoro Conservation Area, mens vi befandt os i Serian på den anden side af Ndutu, hvilket under normale omstændigheder ikke burde være det store problem, når man ser bort fra ekstra parkfees. Hundrede kilometers ekstra kørsel kan ikke ødelægge en god safaridag, hvilket dog ikke gælder, når natten har givet en solid regnbyge. Serengetis sorte bomuldsjord bliver fuldstændigt gennemblødt, og firehjulstrækkeren kører sidelæns i det fedtede føre. Vi gjorde en ihærdig indsats og kom da også på klods hold af gumlende hanner og nogle forvildede hunner med kalve og naturligvis de frontløbende zebraer, men det helt store træk fortonede sig bag horisonten. Med flere hundrede safarier bag mig, kan jeg tage det med stoisk ro, men har man rejst jorden rundt for at opleve det ofte filmede skue, kan det godt være en skuffelse, og så forekommer Serengeti måske lidt tynd.

Tommelfingerreglen er, at Serengeti er mest livlig fra november til april, hvorefter man skal længere vestpå til Grumeti for sidst i juli at fange de store flokke på grænsen til Masai Mara – men måske er de smuttet. På den anden side af grænsen i Masai Mara, står turistmasserne klar fra august til sidst i september for at se de store flokke krydse Mara floden, hvilket dog ofte kan ses helt frem til november. Men der er rigtigt mange biler, specielt i august.

Den store vandring eller migration som vildtvandringen ofte kaldes, er strengt taget ikke så unik, som den ofte beskrives. Masser af dyr vandrer, det gør eksempelvis langt de fleste fugle, og man kender mange vandringsruter for elefanter og savannens traditionelle græsædere. Det unikke ved Serengeti- Masai Mara økosystemet er først og fremmest mængden af vandrende dyr, der visse år når op mod en million. Men vandringen betyder også, at den teoretiske mængde af vildt, der kan leve i dette økosystem, er langt større end uden en vandrende bestand. Uden vandring vil områdets bæreevne begrænses af fødemængden i tørtiden. Der er altså langt mere vildt end i et mere statisk økosystem. Når der er flere græsædere, er der naturligvis flere rovdyr, ådselsædere, fugle og insekter. Alle naturområder omkring Serengeti - Masai Mara er imidlertid en del af det samlede system af vandrende dyr, og derfor er netop denne del af Afrikas natur så attraktiv at besøge. Vandringen blev første gang opdaget og beskrevet af to tyske naturforskere Bernhard og Michael Grzimek (far og søn) i 1950’erne. Deres verdensberømte film og bog ”Serengeti må ikke dø” medførte, at flere områder blev fredet, og grænserne blev lagt, så de så vidt muligt gav vildtet uhindret adgang til deres naturlige ruter.  

Vandringen foregår året rundt, og i reglen i et noget mere adstadigt tempo end mediebilledet af gnuer og zebraer, der myldrer over en flod, mens krokodillerne får sig et godt måltid. De følger vejrsystemerne, og er styret af nedbør og frisk græs. Der er flere forskellige ruter, og forskellige flokke følger altså forskellige ruter, men det overordnede billede er, at de største koncentrationer befinder sig i det sydlige Serengeti, hvilket vil sige områderne Ngorongoro, Maswa og Ndutu, mellem november og april, hvorefter de spredes i flere retninger, mens hovedstrømmen vandrer mod vest, mod Moru kopjes og videre til Grumeti, hvorfra de drejer nordpå mod Masai Mara. Her plejer de første at ankomme mellem midt juli og begyndelsen af august. Vandringen foregår aldrig i en konstant retning, men de store flokke vil i reglen altid gå frem og tilbage flere gange. I januar kan de stå langt oppe i Serengeti ved Nabi Hills, og i februar være vendt rundt til Ngorongoro. Græsset er altid grønnere på den anden side. Heldigvis er de aldrig enige, og derfor vil man ofte finde relativt store flokke, der har valgt en anden strategi, og herunder nogle der simpelthen ikke vandrer eller tager et helt andet sted hen som eksempelvis Tarangire eller følger en østligere rute til Masai Mara.        

Og så til det uundgåelige spørgsmål: Hvor ser man de dramatiske krydsninger af floder. Det gør man alle steder, hvor der er en flod, men de mest dramatiske er Grumeti i april og maj og Mara i juli – oktober. Da der kan være meget regn i april og maj vil de fleste koncentrere sig om den sene periode i det nordlige Serengeti i juli og senere i Masai Mara i Kenya. Mest berømt er krydsningerne i Masai Mara i august, men man kan sagtens være heldig at se krydsninger helt frem til vildtet returnerer til Serengeti i oktober. De bedste steder i Kenya er Mara Triangel, Mara North og området omkring Musiara sumpene og Serena.

Lidt om dagens billeder. Rovdyrene går sjældent langt fra deres faste revir, og derfor vil man eksempelvis altid se løve, gepard og hyæne. De dukker hele tiden op, når man mindst venter det. Vi fulgte den jagende gepard på afstand, men den havde ikke heldet med sig, så vi besluttede at lade den jage i fred og dermed øge sine chancer for bytte. De fleste rovdyr fandt vi i de helt åbne områder uden et eneste træ inden for synsvidde. Her lå de og afventede græsædernes ankomst og de kølige aftentimer, der gør jagten mere bekvem. Græs-og bladæderne fandt vi i de små lysninger, hvor især de gule akacier stod tæt.