Almindeligvis stiger komforten jo mere stationær en camp er, men det kan man nu ikke altid regne med. Her viser jeg nogle billeder af vores semimobile camp i Serengeti. Fordelen ved den slags camps er, at den kan flyttes i takt med vildtets vandring. Denne camp står således i syd i månederne november til marts og i det nordlige Serengeti resten af året. Serengeti økosystemet dækker over et temmelig stort område, og derfor kan landbaserede safarirejser være problematiske, medmindre man har rigtig god tid, eller rejser i en periode, hvor de største vildtforekomster står i syd eller relativt tæt på Ngorongoro. Rejser man på andre tidspunkter kan det være en stor fordel at vælge flysafari, hvor man altså flyver fra Arusha eller en af de øvrige parker til en af de mange små eksklusive camps, som eksempelvis denne. Alle safaricamps er fuldt udstyret med guider og terrængående biler (Landcruisere), således at safarigæster kan flyve ind og køre direkte på safari. Køreturen fra Arusha til de tætteste safaricamps i syd er omkring 7 timer og til de centrale camps (Seronera) omkring 8 timer. Fjernere camps kræver overnatning. Dog er hverken flyvning eller små safaricamps en billig fornøjelse.
Selvom vi ikke i denne omgang ramte vildtvandringen med den største præcision, fik vi dog set masser af gnuer (billede 3 og 4), Thompson og Grant gazeller (billede 5), Impala (billede 6) og kigger man på det sidste savannebillede (Billed 7), kan man se en masse gnuer med en kegleskygge i baggrunden. Det er såmænd Ngorongoro, hvor alle gnuerne befandt sig langt inde i marts måned. Såvel Herrens som gnuernes veje er tilsyneladende uransagelige.
Man kan dog godt regne med, at ligegyldigt, hvor man vælger at tage på safari i Afrika, kommer man aldrig helt på afveje. Der vi altid være noget at opleve, men man skal have tid. Jeg har tit været ude for, at køre rundt i flere timer uden at se noget. Pludseligt er som om, alt vildt er sunket i jorden. Få timer tidligere har vi måske både set masser af antiloper, elefanter, zebraer, giraffer og pludseligt er alt væk, ikke engang en eneste impala er at se? På et tidspunkt kørte jeg rundt i et område i timevis. Vi vidste, der var over 50 elefanter, men selvom der tilsyneladende var helt åbent og kun få spredte træer, kunne vi ikke finde dem, men pludseligt dukkede de op, og slog ring om os i den tiltagende skumring. Forklaringen er, at elefanterne marcherer temmelig hurtigt og kan tilbagelægge ret stores strækninger, lige så hurtigt som vi kører rundt og kigger efter dem. I de hedeste middagstimer vil mange dyr finde et skyggefuldt sted og selv en elefantflok kan være svær at få øje på, når de klumper sig sammen i skyggen.
