På sporet af vores forfædre

Error message

Notice: Undefined index: quantity in omega_views_mini_pager() (line 214 of /var/www/soerenrasmussen.com/htdocs/sites/all/themes/omega/omega/includes/omega.theme.inc).
13 May 2019
Vi sidder klar i vandrestøvlerne og afventer radiobesked fra trekkerne, der sporer chimpanserne og bereder vejen for os civilister i den tætte jungle.

Greystoke, Mahale

Beskeden kommer hurtigt, to hanner spiser morgenmad få kilometer fra os. Det viser sig, at chimpanserne er forholdsvist regelmæssige. De starter dagen som os andre med morgenmad, som de finder i ganske bestemte træer (derfor er de lette at finde), hvorefter de har nogle timer med socialt samvær, nusser og pudser hinanden, fordøjer maden og opbygger de sociale relationer. Undervejs peger guiderne på forskellige medicinplanter, der udnyttes af chimpanserne: en til maveonde og smerter, mens en anden udnyttes mere avanceret mod parasitter. Blade rulles sammen med munden, uden at bladets udvendige behåring berøres, således at bladet udfolder sig i tarmen, og parasitterne hænger i behåringen.

Vi møder Christmas og Darwin, mens de er ved at fylde munden med nogle blå bær, der spyttes ud, når saften er presset ud. Buskadset er tæt og besværliggør fotografering. Vi må kun have kontakt en time, men det fortolkes liberalt, og kun minutterne med tæt kontakt tæller. Vi anvender alle ansigtsmaske for ikke at smitte aberne med vores fremmedartede flora, men de er i øvrigt ret ligeglade med vores tilstedeværelse. På intet tidspunkt ser chimpanserne ud til at være intimideret af vores tilstedeværelse. Man kan vel nærmere sige, at de ignorerer os, og maser sig jævnligt forbi med ret stor kraft, hvis vi ikke flytter os hurtigt nok. Der er mange tilfælde af, at de driller både besøgende og guider. Vi får historien om, hvordan en af de nyere parkrangere, vores officielle kontrollant, blev omviklet med lianer og skubbet omkuld af Christmas.

Bedst som de sidder og nusser hinanden, hvilket vil sige renser hinanden for tæger og parasitter, sker der pludseligt noget uventet. Under høje lyde og voldsomme, kraftfulde bevægelser, løber de uden om os i en hestesko. En leopard er på spil, og de prøver at lokalisere den. Trekkerne har se den, og viser mig pletterne, der dog er nærmest usynlige og hastigt forsvinder i skovens mørke. Leoparder og chimpanser er dødsfjender, men to store fuldvoksne hanner er bestemt ikke bange for en leopard og forsøger simpelt at lokalisere og omringe den, men alt endte fredeligt med leopardens flugt.

Trekkere og guider anvender næsten udelukkende gloser, som ellers er forbeholdt mennesker, når de fortæller og beskriver chimpansernes liv, og jeg er da heller ikke i tvivl om slægtskabet, selvom man næppe skal anvende den genetiske nærhed som en klar indikation herfor. Mennesket og chimpanserne deler omkring 99% af gener og tilhørende proteiner, hvilket giver en klar indikation af tidspunktet for, hvornår vores slægtslinjer har delt sig, om end det garanteret er foregået over en længere periode, formentlig mange hundredetusinde år, i hvilken vi fortsat har blandet gener. Det interessante er spekulationen over de forandringer, der har gjort os forskellige. Forklaringen hænger givetvis sammen med, at chimpanserne er forblevet i samme habitat – økosystem – og har bibeholdt de samme naturlige forudsætninger for deres eksistens, men vi er vandret ud af skoven og har haft behov for at udvikle os anderledes. Mens chimpanserne har optimeret deres levevis i skoven, lært alle planter at kende, spiselige som uspiselige, lægeplanter, årets cyklus, vandforhold osv. har vi mennesker gået helt andre veje, mødt en masse nye udfordringer, først på den åbne savanne med masser af fjender, men også mad. Lært at gå på to ben, fået bedre overblik, og den hastige gang har hjulpet jagt og flugt og givet gode mulighed for at opsøge bedre levesteder længere væk. Mobiliteten har spillet en vigtig rolle, men der ser også ud til, at de nye udfordringer har fremmet en anderledes udvikling af hjernen. Her vil nogen nok tale om en større og bedre hjerne, men alt i naturen handler om tilpasning. Chimpanserne har en glimrende hjerne tilpasset til deres liv, men de har ikke haft brug for trekantens kvadratur eller at lære kinesisk.

Et andet interessant træk ved studiet af chimpanserne er den ringe genetiske forskel mellem mennesker og aber. En ekstremt lille ændring i den genetiske sammensætning gør altså chimpanser til mennesker, og uanset om man er inkarneret fortaler for chimpansers rettigheder eller ej, må man medgive, at der faktisk er en relativt stor forskel på os og aberne. I sidste ende indikerer det, at vores genetik er langt mere kompliceret, end man tidligere har ment. Generne påvirker hinanden, og giver en mutation anledning til en lidt større eller lidt mindre produktion af et protein (også kalder enzymer og hormoner) kan det formodentlig påvirke hele det genetiske udtryk. Man kan jo bare tænke på et menneskeligt foster, som alle starter med at ligne en pige og alle producerer det mandlige kønshormon. De fostre, der producerer mest mandligt kønshormon, fødes som drenge, og forskellen er vist tydelig for de fleste, hvis man lige undtager svenske kønsforskere.