22 Jan 2019
Det var lidt af en overraskelse, der ventede de morgenfriske på Zebra Lodge, for giraffen Jacks havde tilsyneladende indtaget poolen og stod ganske roligt med benene halvt dækket af vand.
Der er ikke nogen, der ved hvordan, den er kommet derned, men vi antager, at den har forsøgt at drikke af vandet og simpelthen plumpet i. Heldigvis ser det ud til, at den ikke er skadet af faldet. Sjældent er noget så skidt, at det ikke er godt for noget, for Jacks har et sår på skulderen efter en spids grenstump, som vi nemt kunne behandle ved samme lejlighed. Operation giraf-op-af-pool tog det meste af dagen. Først skulle poolen tømmes, hvorefter vi kunne bygge en trappe af sandsække, som Jacks kunne ledes op af. Under hele forløbet forholdt Jacks sig fuldstændigt roligt og afventende, noget anderledes end når en flodhest skal hentes ud af en pool, hvilket ikke sker helt sjældent, om end ikke her. Nu skal vi så sikre os, at Jacks ikke gentager den ufrivillige badetur, der ikke er helt ufarlig, og den mest sikre løsning er at bygge et godt gammeldags drikketrug, som er nemmere at nå ned til.
Jacks spankulerer adstadigt ud af poolområdet for at stille sulten, som må være ganske stor, eftersom giraffer nipper de små, friske blade af fortrinsvist akacier og derfor må tilbringe hele 20 af døgnets 24 timer med at fouragere.
Giraffens lange ben er vældig gode til at løfte den op i trækronerne, hvor de liflige grønne skud findes, og til at bringe giraffen op i en højde, hvor det skarpe syn udnyttes mest effektivt til at scanne de omkringliggende områder for potentielle rovdyr, som desuden bliver mødt med et fatalt spark. Når tørsten skal slukkes er benene temmelig meget i vejen og giraffer må almindeligvis vælge mellem to halvklodsede metoder. Enten skråtstiller de forbenene, så meget de kan og strækker halsen til det yderste, eller også lægger de sig på knæ. I begge tilfælde kræver det stor anstrengelse at komme tilbage i nulstilling, selvom de svinger det tunge hoved bagover som modvægt. Giraffer kan hverken orientere sig eller forsvarer sig, når de drikker, og de er derfor stærkt eksponeret for rovdyr i denne stilling. Der findes dog en enkelt giraf, netgiraffen, der lever i de tørreste områder nord for Ækvator, som stort set ikke behøver at drikke, fordi den er særligt tilpasset til de tørre omgivelser.
Søren Rasmussen
