12 Apr 2019
Jeg viser billeder fra udsigtspunktet over Ngorongoro. En smuk udsigt selvom krateret er indhyllet i varmedis, fra fordampende overfladevand, der opvarmes af den opgående sol.
Det er det syn, som langt de fleste passerende må nøjes med, og det afslører jo ikke meget af naturparadiset i krateret. Hvad der gør krateret til en helt unik oplevelse, er ikke kun forekomsten af de nok så berømmede Big Five men derimod et landskab, der kombinerer alle økotyperne i Serengeti, Manyara og Tarangire og dermed også alle de forskellige arter, der lever de pågældende steder. Det betyder, at man ofte får set flere af de mindre dyr, som kan væres svære at finde eller komme tæt på andre steder. Det kan være ørehund, gylden sjakal (som jeg medtager igen) manguster, dikdik, klippespringer og dykkerantiloper eller bavianer, som man ofte ser men sjældent kommer på nært hold, medmindre de har specialiseret sig i at chikanere sagesløse turister. Jeg har også valgt at medtage et par billeder af Albatros dejlige terrængående køretøjer, som vi nu bruger overalt. Tidligere har minibusser været meget udbredt i Østafrika, men de har langt om længe tabt kampen til de mere robuste og vejrstabile Landcruisere, selvom jeg ofte har været imponeret af safarichaufførenes fantastiske håndtering af minibusserne i selv det ringeste føre. Jeg husker dog nogle timers ubehagelig kørsel, da jeg i en regnfuld juni måtte trække en minibus, der var fastgjort til min landcruiser, gennem Masai Mara. I begyndelsen slingrede minibussen bagefter som et pendul, men ind imellem måtte jeg selv tage turen som pendul og ingen vidste, hvem der trak hvem. Men gæsterne var optimister og fik heldigvis nogle gode dage.
Ngorongoro er gammelt masailand, men myndighederne smed dem ud med hård hånd, da nationalparken blev oprettet. De havde dog gjort regning uden vært, for masaierne blev bare ved med at komme tilbage indtil man accepterede deres manyattaer på vulkanens skråninger, dog mod at de holdt sig fra krateret. Sådan gik det heller ikke, for i de mange tørkeår, var der kun vand til kvæget i krateret, så besøgende kunne jævnligt iagttage en lang række køer på vej ned eller op fra kraterets bund. I dag er der heldigvis opstået en permanent sø eller nærmere et stort vandhul uden for krateret, hvor husdyrene kan vandes, så foreløbig ser problemet ud til at være løst.
Som nævnt farer de fleste besøgende igennem Ngorongoro området med rasende fart, uagtet at det også er et af de mest spændende etniske områder i Østafrika. Det er ikke blot et af de områder, hvor man kan opleve masaier leve en traditionel tilværelse, men også en lang række andre traditionelle folkeslag i de tørre områder omkring Lake Eyasi, hvor man blandt andet finder nogle af verdens sidste jæger og samler folk og specialiserede etniske smedefolk og hyrder. Umiddelbart nedenfor krateret samarbejder flere tusinde mennesker om landbrug, simpel produktion, skoler, barer og alle former for gensidigt samarbejde.
Hos Albatros arbejder vi på, at kombinere safarioplevelserne med kulturbesøg hos både traditionelle stammefolk og mere moderne landsbyer og skoler. Albatros og besøgende støtter en stor grundskole nær Karatu.
