Hvor ligger Paradis?

Error message

Notice: Undefined index: quantity in omega_views_mini_pager() (line 214 of /var/www/soerenrasmussen.com/htdocs/sites/all/themes/omega/omega/includes/omega.theme.inc).
9 May 2019
Chimpanser i Mahale, Greystoke Lodge

Jeg bliver tit spurgt om, hvor jeg vil tage hen, hvis det skal være det bedste af det bedste. Jeg bliver naturligvis svar skyldig, dels findes talrige pragtfulde steder, som jeg vender tilbage til gang på gang, og dels kan mit rejseformål og lyst variere. Kloden viser sig hele tiden at have mere at byde på efter 40 år med pakket ransel. Kommer spørgsmålet lige nu og her, må jeg indrømme en helt uforbeholden begejstring for Mahale nationalpark ved Tanganyika-søen og ikke mindst Greystoke Lodge, der rigeligt fortjener titlen ”Et paradis på jord”. Efter man ankommer til Kilimanjaro i Tanzania fortsætter turen i timevis med et lille propelfly henover Great Rift Valley til Lake Tanganyika, hvorfra den videre transport foregår i en traditionel fiskerbåd. Efter et par timers sejlads forbi de sidste landsbyer når man frem til det fredede naturområde, Mahale, hvor 600 – 700 chimpanser lever i ganske utilgængelige bjerge. Greystoke Lodge ligger smukt på en hvid sandstrand foran skovklædte bjerge, der strækker sig mod den blå himmel, og er levested for de interessante menneskeaber. Drengebogslæsere af min årgang vil formodentlig genkende navnet, som Tarzans civile navn (Lord Greystoke), og det er ganske velvalgt, for netop i dette eventyrland ville abernes konge svinge sig i lianerne i skikkelse af Johnny Weissmüller og kalde på de behårede venner i trætoppene med sin karakteristiske jodlen.

Sandstranden og det krystalklare vand er yderst tillokkende, men desværre forhindrer to krokodilleinficerede flodmundinger os i at hoppe direkte i, så vi sejler et par hundrede meter ud, da krokodillerne foretrækker det lave vand langs kysten (håber vi). Greystoke er en spændende, rustik oplevelse i sig selv. Arkitekten, eller rettere kunstneren, har simpelthen slået sig ned og opført de seks værelser eller bungalows af flotte lokale materialer, eksklusive og enestående, alle fuldstændigt åbne mod søen og alligevel helt private. Mad, service og standard er helt unik – jeg kan ikke umiddelbart huske, at jeg har prøvet noget mere paradisisk, hvor alle elementer fra oplevelse til service går op i en højere enhed.

 

Selvom skovene gemmer på mange forskellige primater og et formidabelt fugleliv, er det chimpanserne man kommer for, og netop den kendsgerning har hidtil afholdt mig fra at tage turen. Tidligere erfaringer med såkaldt ”gorilla-tracking” har vært noget skuffende. Selvom man reelt kommer til at se gorillaer og har mulighed for nogle gode snapshots, bliver de 20-40 minutters kontakt med kæmpeaberne ikke til meget mere end en fotosession. Jeg har været der, men så heller ikke mere. Her er det imidlertid helt anderledes. Vi fire gæster oplever fire trekking-ture i skovene med god og lang kontakt med aberne, hvor vi både når at lære deres navne at kende samt familiehistorie, ægteskabelige skærmydsler, temperamenter og luskerier. Det er kun en enkelt klan, man besøger og udforsker. Alle andre klaner og grupper er nok kendte, men de får lov til at leve i fred og ganske uforstyrret for os mennesker. De besøgende er med til at finansiere forskningen og holde den opdateret. Guiderne har en helt utrolig indsigt i de enkelte abers liv og historie, og deres næsten daglige besøg betyder, at alle forandringer registreres løbende og bliver en del af et meget langstrakt forskningsprogram. Der er naturligvis en fortsat diskussion om forskningen og besøgendes karakter. Nogle mener, at aberne ikke skal besøges, men kun studeres gennem fotofælder, droner og andre tekniske raffinementer, men den dybe indsigt i abernes psyke og hierarki indeholder begreber som jalousi, moderbinding, ydmygelse, venskaber og stort set alt, hvad vi kender fra mennesker, der næppe lader sig studere gennem en fjern, skjult skærm.

Man kan selvfølgelig stille spørgsmålet: Hvorfor skal vi overhovedet studere chimpanserne? Et godt bud er, at de er vores nærmeste slægtning og derfor kan bibringe os en ide om, hvad vi er kommet af og fra. For blot 4-5 millioner år siden var der ingen forskel på os og chimpanserne. Gruppen af menneskeaber, vores fælles forfader, blev af ukendte grunde splittet i to (måske flere) uafhængige grupper, hvoraf de ene udviklede sig til vores dages chimpanser og den anden til os mennesker. Flere gange undervejs krydsedes vores veje, og vi udvekslede gener.

Fortsættes…..