Hvor er gribbene og rovfuglene?

I den kølige morgen sad de i reglen fem til ti klumpet sammen i nøgne udgåede træer og afventede solens opvarmning af jorden. Efterhånden som jorden afgav varme til luften, lettede gribbene og lod sig bære af de opstigende varmeluftstrømme og begyndte at cirkle omkring kadaverne efter nattens jagter. Et sikkert hit på en dejlig morgensafari, og var man heldig var byttet stadig varmt og omgivet af løver, hyæner og sjakaler. Skyen af kredsende gribbe kunne så godt som altid føre os til et spektakulært syn, men det sker efterhånden sjældent. I dag ser vi sjældnere og sjældnere gribbe, færre arter, og det samme gælder tilsyneladende rovfuglene. Det er ikke længere hver dag, vi ser den lille, ikoniske gøglerørn balancere gennem luften med løftede vingespidser som en elegant linedanser, eller den store kampørn slå ned på en sagesløs antilopeunge. De seneste rapporter fra International Scietific Journal, Biological Conservation peger på, at bestanden af de mest ikoniske rovfugle og gribbe er faldet med 80% i visse områder af Botswana, der ellers er kendt som et af de lande, hvor man er bedst til at beskytte vildtet i reservatområderne. En undersøgelse med fokus på 29 rovfuglearter viser betydelig nedgang i 14 arter, og heraf er 11 arter ramt af en nedgang på over 50% gennem de seneste 20 år. I Kruger er der kun ca. 60 ynglepar af den ellers så talrige hættegrib, og hvidhovedet grib er ligeledes i stærk tilbagegang.

Der er flere årsager til den markante tilbagegang, men mest påfaldende er forgiftning af kadavere med en meget voldsom og øjeblikkelig dødelig gift. Krybskytter hælder gift udover dræbte næsehorn og andre kadavere for at skjule ugerningen længst muligt for omverdenen. Sværmen af gribbe i luften leder hurtigt parkvæsenet på sporet af krybskytterne. Effekten er meget betydelig. Eksempelvis fandt man 800 døde gribbe omkring et forgiftet elefantkadaver i Caprivi-striben i Namibia. Giften påvirker også andre ådselædere som marabustork og rovørn. En tilsvarende forgiftning sker i landsbyerne, hvor ”kloge” koner og mænd udlægger forgiftede ådsler for at få fat i gribbeknogler og hjerner, der benyttes til at se ind i fremtiden. Endelig fandt man i Botswana-studiet, at en tredjedel af de testede gribbe havde forhøjede niveauer af bly i blodet, sandsynligvis efter at have spist kød inficeret af blyprojektiler.     

Vores lokale parkvæsen mener, at nedgangen af rovfugle skyldes manglen på høje træer, da elefanterne har taget en gevaldig told af Krugers gamle høje træer. Man kan tydeligt se, at der er noget om snakken. Vist er der stadig høje træer, men der er god afstand imellem, og der er ingen tvivl om, at elefanterne har været på spil, men det skal nævnes, at der har været fem års tørke, samtidigt med at parkvæsenet har nedlagt i hundreder af vandhuller. Jeg er altid lidt skeptisk, når elefanterne får skyld for at ødelægge. Dels er det naturens gang, og dels ender problemet i reglen som argument for nedskydning af elefanter.

Selvfølgelig ser vi stadig både gribbe og rovfugle, bare ikke så mange som tidligere. Jeg glæder mig til at komme tilbage til Østafrika til marts for at se, hvordan fuglelivet klarer sig her.