Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi har eksperimenteret lidt med både form, indhold og branding. Hvornår skræmmer vi flest væk: ekspeditionskryds eller luksuskrydstogt? Lad mig først fastslå, at ekspeditionskryds af enhver art adskiller sig fra de store konventionelle krydstogter gennem vægtning af de besøgte områder frem for selve opholdet på skibet. Ekspeditionskrydstogt skal først og fremmest bringe de rejsende hen til utilgængelige og relativt uberørte steder på vores klode, og derfor vil der i reglen ikke være de samme faciliteter som på store skibe. Heri ligger altså også, at rigtige skibsekspeditioner foregår på relativt små skibe, der således repræsenterer en helt anden og yderst eksklusiv kvalitet for rejsende der er interesseret i at komme tæt på øde landskaber, sjældne dyr og utilgængelige kulturer.
Ekspeditionskrydstogtets historie går mere end 50 år tilbage i tiden, hvor den svenske fotograf Jan Lindblad var en af de første pionerer, der ombyggede halvgamle skibe til formålet og forsøgte at kombinere turistbetalte besøg i fjerne egne med naturfotografering og videnskabeligt arbejde. Udviklingen tog for alvor fart efter Berlinmurens fald i 1989, fordi en række små, nybyggede, russiske spionskibe blev arbejdsløse og blev udlejet relativt billigt til rejseoperatører. Disse små skibe med plads til 50-80 passagerer viste sig at være yderst velegnede til formålet, og Albatros var med blandt pionererne med togter til både Antarktis og Grønland med skibe som Akademik Vavilov og Grigory Mikheev. Rejserne gav os mulighed for at bringe gæster til verdens største nationalpark i Nordøstgrønland og lige så langt mod nord i Vestgrønland. Albatros har således været verdens første og vistnok også eneste operatør, der har landsat rejsende på Hans Ø i Vestgrønland og besøgt Danmarkshavn i Østgrønland.
Ekspeditionsmarkedet er vokset, nye skibe og nye koncepter er kommet til. Nogle selskaber som det franske Ponant satser mere i retningen af gourmet og luksus, mens Hurtigruten bygger stort (seneste nybygning Roald Ammundsen har 550 passagerer) og bevæger sig dermed væk fra det oprindelige mere ekspeditionsagtige koncept.
Hos Albatros har vi i lighed med de fleste andre lagt os fast på et koncept med 150 til 200 deltagere, fordi de fleste skibe i dag er indrettet efter reglerne på Antarktis. Her kan man kun lande 100 deltagere ad gangen på de fleste landingssteder. Mens den første halvdel er i land, benyttes tenderbådene (af typen Zodiak) til sejlads mellem isbjerge og gletsjere, hvor man oftest ser hvaler, pingviner og sæler på nært hold. Efter nogle timer byttes, således at alle er i aktivitet på samme tid. Med større skibe vil der være meget få steder, man kan landsætte deltagerne, og et eventuelt besøg vil være utrolig langstrakt og meget kortvarigt for den enkelte deltager.
Albatros havekspeditioner går i øjeblikket til Antarktis og nærantarktiske øer som South Georgia, Falklandsøerne, Ydre Hebrider og mod nord til Grønland, Island, Svalbard, Nordnorge og Skotske øer. I den nærmeste fremtid lanceres nye ture til Ildlandet og Chiles skærgård, Peru, Ecuador og Mellemamerika og Alaska. Derudover arbejder vi på ruter gennem Nordvestpassagen, Nordøstpassagen samt Frantz Josephs Land. De fleste rejser foregår med internationale deltagergrupper, hvor kommunikationssproget fortrinsvist er engelsk, hvilket også omfatter de medfølgende skandinaviske rejseledere, der naturligvis godt kan besvare spørgsmål på dansk. På enkelte afgange, hvor vi har mange danske deltagere, vil der i et vist omfang blive guidet på dansk, hvilket i øvrigt også gælder andre sproggrupper.
Albatros ekspeditionskrydstogt i praksis
Ruten er altid planlagt ret detaljeret af forskellige praktiske årsager. Myndigheder og besøgte bygder skal adviseres, vi skal koordinere med andre skibe, og endelig skal vi helst nå frem til sidste anløb på et bestemt tidspunkt. Det betyder dog langt fra, at man kan regne med, at turen forløber som beskrevet. Det er i virkeligheden ret usandsynligt, for vind og vejr vil det ofte anderledes. Da jeg for nyligt besøgte Grønland, skulle vi besøge Godhavn, men der lå et isbjerg i vejen, så i stedet sejlede vi til en lille bygd med 17 beboere, der aldrig før havde haft besøg af et krydstogtsskib. Vi fik i stedet set noget helt unikt, mens solen skinnede fra en klar, blå himmel og pukkelhvalerne bogstaveligt talt plaskede rundt neden for bygden. Vi kunne ikke have haft et bedre besøg. Det kan dog også gå den anden vej, når vinden pisker ind over skibet på Antarktis og umuliggør selve tanken om en landing. Charmen ved et rigtigt ekspeditionskryds er netop det uforudsigelige, oplevelsen af, at vi ikke altid bestemmer det hele, at naturen stadig kan trodse vores opfindsomhed og højteknologi. Dermed får vi også en flig af den oplevelse og de følelser, der har ramt mange af de eventyrlystne, hvis fodspor vi følger.
Ser man bort fra Island og ganske få andre steder foregår næsten alle landinger fra tenderbåde, der er kraftige gummibåde, ofte med fast bund og en stor påhængsmotor. Bådene kaldes populært for Zodiaks, et brand, der efterhånden har sneget sig ind i manges bevidsthed. De kan rumme 14 deltagere eller mere, men afhængigt af vejret har vi sjældent mere end 8-10 i hver. Bådene bruges også til mindre kryds i stille bugter, hvor vi kigger efter havpattedyr, fugle og spektakulære gletsjere. Adgang til bådene sker fra en åbning i skibssiden, hvor to matroser hjælper hver enkelt sikkert ned og op fra bådene. Landgang fra disse små fartøjer kan være forbundet med nogen besvær, dog ikke mere end at almindeligt raske og rørige mennesker kan overkomme strabadserne med eller uden våde fødder. Tenderbådene er et utroligt vigtigt element i et rigtigt ekspeditionskrydstogt. De benyttes så vidt muligt hver dag og ofte flere gange dagligt. Der vil i reglen ikke være andre alternativer til en landgang eller udflugt.
I mellem landgange, ekskursioner og bådkryds afholdes briefing og en række faglige foredrag. De fleste ekspeditionsguider er meget erfarne og har et stort lokalkendskab, nogle har arbejdet intensivt i områderne, ofte med videnskabelige formål. Skibet har altid en eller flere behagelige foredragssale med flere videoskærme. I de kommende år vil vi have flere forskellige temaer omkring Climate change og Citizen Science sideløbende med det normale program. Passagererne får mulighed for at høre forskere fortælle om den sidste ny viden inden for klimaforskning og måske selv være med til at deltage i videnskabeligt arbejde undervejs.
På skibene har vi prioriteret høj sikkerhed og god komfort. Der vil i reglen være fitness, massage/spa, bibliotek, flere barer, butik og åben bro. Maden er af høj kvalitet om end knapt så rigelig som på konventionelle krydstogt og fordelt på 3 hovedmåltider og et mindre eftermiddagstraktement, high-the, og lidt til early birds, tidligt om morgenen. Vi gør en del ud af at have flere valgmuligheder og kæler for alle retter. Den gennemsnitlige service score ligger altid over 95 af 100 (vi har oven i købet oplevet et enkelt kryds med en ren 100 – burde være umuligt).
Skibene er hovedsageligt ejet af Albatros (hovedaktionær), og det gælder de aktuelle skibe og nybygninger, som man kan se en nærmere omtale om andre steder:
Ocean Victory (fra november 2022)
Ocean Albatros (fra sommeren 2023)