Nogle vil begrænse eller stoppe egen flyvning, mens andre vil betale sig fra deres medvirken. Betalingen kan eksempelvis ske ved det såkaldte offsetting-system, der går ud på, at man støtter projekter, der på en eller anden vis reducerer mængden af drivhusgasser i atmosfæren. I Danmark har dagbladet Politiken valgt at positionere sig som spydspids i kampagnen for at begrænse udledningen fra luftfarten. Et meget velkomment initiativ, som forhåbentligt kan føre til bedre og mere præcis oplysning om vores klimaproblemer og ikke mindst handlemuligheder.
Jeg har i al beskedenhed forsøgt at få styr på debattens tal og problemstillinger, men kan konstatere, at tal er ganske afhængige af, hvor man kigger. Flere danske medier nævner, at luftfarten står for 3,5 % af al udledning i verden, mens Ingeniøren taler om 2 %. Dog har der været korte artikler i de fleste hovedaviser, der henviser til den hidtil mest omfattende videnskabelige undersøgelse, som fastslår at turismen står for 8,5 % af al udledning. Når man går de australske forskere bag artiklen efter i sømmene, viser det sig, at man inkluderer mad, drikke, tøj og stort set hele forbrugsmønstret. Folk spiser måske ikke, når de er hjemme? Engelske The Guardian mener, at man skal se på sit eget land isoleret og kommer frem til, at tallet skal være 6,3 %, men at effekten nok nærmere er det dobbelte, af årsager jeg ikke lige kan gennemskue. I øvrigt mener avisen, at det er et rigmandsproblem, da almindelige gode borgere ikke rejser så meget. Både Ingeniøren og internationale medier har i øvrigt kritiseret offsetting-systemet voldsomt for at være virkningsløst og uigennemskueligt. Det antydes ofte, at de forkerte har snablen i kassen, dog synes jeg selv, at vi har set eksempler på gode projekter.
Man kan let blive forvirret på et højere niveau. For nyligt blev Uffe Elbæk grillet i radio 24/7, da han fortalte, at han havde valgt af offsette gennem at støtte Verdens skove. I mine øjne en klog og fornuftig beslutning, som skovens generalsekretær desværre slet ikke var enig i. Man kan altså ikke offsette gennem skovplantning? Hvordan kan det så være, at træpiller lige pludseligt er blevet højt berømmet i hele EU som klimavenligt og bæredygtigt brændsel, fordi de kan erstattes af nye træer? Man må jo så håbe, at træerne gror i samme tempo, som vi fyrer den af. Måske er det samme historie som de enorme mængder af bæredygtig palmeolie, der reklameres for i supermarkeder verden over med masser af NGO-støtte. Først fælder man Malaysias regnskov og kværner alle stubbe, hvorefter den nøgne jord kan tilplantes med vaskeægte, bæredygtige palmer.
Hvordan er regnskabet, når vi holder ferie sydpå? Man kan jo vende den nævnte australske undersøgelse. Jeg holder gerne et par ugers ferie i januar med min familie. Vores biler bliver hjemme i garagen og erstattet med en begrænset brug af en minibus og vandreture. Vores fyr skrues så langt ned som muligt, og der lukkes for det varme vand. Således ligner vi formentlig mange andre familier, og hvordan mon det påvirker klimaregnskabet?
Bortset fra talmagi synes jeg, at der er mange forhold, der bør belyses:
Ifølge WTO (World Tourist Organisation) spenderer 1,3 milliarder turister årligt 10.000 milliarder kroner. Det er verdens største omfordeling af penge, og heraf havner en god portion i klodens udviklingsområder. Vi lønner eksempelvis i dag omkring 300 mennesker i Sydafrika, der igen brødføder flere tusinde andre. Uden en solid turisme ville landet i dag være meget ilde stedt.
Hvis en familie vælger at holde to ugers ferie i Thailand i stedet for at blive hjemme, vil den primære forskel i deres udledning af drivhusgasser udgøres af flyrejsen, men uanset om de rejser eller bliver hjemme, vil deres øvrige klimaaftryk være større end selve flyrejsen. Spørgsmålet er så: hvad gør familien, der vælger at blive hjemme med de sparede penge? Hvis de indgår i familiens almindelige forbrug, kan man stille et ret stort spørgsmålstegn ved klimaeffekten af den sparede flyrejse?
50 % af drivhusgasser fra alverdens flyvning stammer tilsyneladende fra amerikansk og kinesisk indenrigsflyvning. Det er store lande med mange byer, der anser flyvning som den nemmeste og billigste transportform, uden hvilken, de vil miste en stor del af den nationale og økonomiske sammenhængskraft. Flyvning kræver ikke de enormt kostbare anlæggelses- og vedligeholdelsesomkostninger som veje og jernbaner. Et argument, der ikke rigtigt har været inddraget i de økologisk-økonomiske beregninger.
Langt den største del af flytrafikken udgøres af rutefly, som dækker et komplekst rejsebehov af årsager som forretning, familiebesøg, politik og ferie. En relativt stor del af behovet kan ikke dækkes af andre transportformer.
Det er næppe sandsynligt, at en nedgang i turistrejser vil resultere i en mærkbar nedgang i flytrafikken, men blot flere tomme sæder og muligvis let forhøjede priser.
Alt, hvad der vedrører jordens klima, er uhyre komplekst og kan naturligvis ikke koges ned til et spørgsmål om at flyve eller ej, men hvis folk synes, de gør en ekstra indsats ved ikke at flyve, flyve mindre eller CO2-kompensere, skal de naturligvis gøre det. Selv spiser jeg ikke kød, om end jeg udmærket ved, at det næppe har nogen som helst større betydning, for hverken dyrevelfærd eller klima, men jeg trives godt med beslutningen.