9 Apr 2019
Kigger man på et kort, kan det tydeligt fornemmes, at Tarangire og Lake Manyara er Serengeti økosystemets forlængelse mod sydøst, og området mellem de to parker og Ngorongoro/Serengeti er heldigvis stadig frit tilgængeligt for vildtet
Elefant, gnu, zebra og gazelle passerer igennem på samme måde som nogle søger mod vest og nord for at finde føde. I skrivende stund er vi stadig i midten af marts lige en postgang for tidligt, til at opleve de store flokke græsædere, men vi kan ikke køre i mange minutter, uden at se elefanter, giraffer og bøfler, som det fremgår af dagens billeder, men vi kan heldigvis også bruge tid på de små ting, små dikdik, klipspringere og dykkerantiloper, der gerne vil fotograferes. Impala er naturligvis rigt repræsenteret. De kan simpelthen klare sig overalt og skifter mellem græs og blade efter forgodtbefindende. Det lidt uskarpe løvebillede har en historie. En af deltagerne trådte hurtigt af på naturens vegne, og samtidigt tog jeg dette billede, med en 400 mm, mens vi advarede om løven baggrunden. Først da han fik vendt sig, og set løven ved selvsyn troede han på os – så tæt var den ganske vist ikke – men det var da rart at kunne hoppe ind i en bil. Hanløven viste sig at have selskab af en hunløve, og havde derfor andre interesser. Det samme kan man sige om vandbukken, der trods alt er en af Afrikas mest fotogene antiloper. Som det ellers ses, går dagen meget op i fugle, når jeg er med, men heldigvis afslører fuglene sig ofte som meget interessante for de fleste, når de får set dem gennem en kikkert.
